Min taknemlighedsdagbog ændrede mit liv

Taknemlighedsdagbogen flirter med flere af de teorier der findes inden for personlig udvikling. Blandt andet mindfulness og positiv tænkning.

Min taknemlighedsdagbog er et sted hvor jeg nedskriver de ting jeg sætter pris på. De positive ting eller oplevelser som livet byder mig. Jeg har især brugt taknemlighedsdagbogen i krisetider. Den er et rigtig godt værktøj til at træne mine tanker i at se alt det gode.

Den første store krise i mit liv var min skilsmisse. Det var svært. Og det tog hårdt på mig. Så jeg besluttede at jeg havde brug for et værktøj som kunne åbne min øjne for alt det gode der var. For der var også gode ting midt i al sorgen. En taknemlighedsdagbog blev min løsning. Jeg gjorde mig umage med at finde den helt rigtige dagbog. Det tog flere uger at finde lige præcis den bog som jeg havde lyst til at skrive mine tanker ned i. Da bogen var fundet begyndte jeg at skrive 3 ting hver aften som jeg var taknemlig for. 3 ting som havde glædet mig eller som jeg satte pris på.

Jeg skrev i bogen hver aften. Hver eneste aften. Siddende i min seng. Som det sidste inden jeg lagde mig til at sove. For mig var det tidspunktet hvor der var ro i huset og hvor mine tanker bedst kunne samle sig. Nogle aftner var mit hovedet tomt. Men jeg tvang mig selv til at skrive 3 ting. Tvang mig selv til at granske min dag igennem. For noget positivt måtte dagen havde bragt mig. Og det gjorde den – hver dag. Når blot jeg så godt efter.

I bogen takkede jeg for store ting og for små ting. Flest små ting. Ting som skete i hverdagen. I dag er det rigtig sjovt at kigge tilbage i bogen og genopfriske minder.

Til jeres inspiration har jeg fundet følgende virkelige eksempler fra min taknemlighedsdagbog:

  • Tak for børnenes glæde og strålende øjne når vi løber på kælkebakken (oktober 1997)
  • Tak for jeg bor tæt ved skoven – som jeg nyder på mine mange løbeture (februar 2008)

Taknemlighedsdagbogen er et meget simpelt ritual. Det vil få dig til at fokusere på det gode i tilværelsen. Det er omsorg for dig selv. Du vil opleve glæde og lære at fokusere på det der heler. Du vil lære at værdsætte de små ting. At få øje på de små ting. Det vil lære dig at træne dine tanker til at se de gode ting.

Mit liv ændrede sig. Jeg begyndte at blive bevidst nærværende og føle mere glæde, taknemlighed og kærlighed.

4 kommentarer til “Min taknemlighedsdagbog ændrede mit liv

  1. Connie//Larsens Blog siger:

    Det er en rigtig god idé at huske – hvis ikke man skriver det ned, så måske lige bruge et minut eller to når man er kommet i seng om aftenen og kort reflektere over de gode ting der er sket i løbet af dagen. Det er så let at tænke på de mindre gode ting, der er sket i løbet af en dag … men jeg tror, det æder en op i sidste ende – positive tanker kan gøre en kæmpe forskel … tak for dit gode råd med en taknemmelighedsdagbog 🙂

    • Kvindemenneske.dk siger:

      Ja – det er overvældende hvilken effekt refektion har. Og vi gør os selv en stor tjeneste ved at lære vores hjerne at tænke positive tanker. Og lære at observere de små ting som skaber glæde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *