Meditation – min personlige ven og livline

Meditation er min livline. Min livline til at finde ro i min krop og i mit sind. Min egen lille mentale disciplin hvor jeg søger ind i en dybere tilstand af ro og en dybere  bevidsthed.

Mit udbytte af meditation er stort. Jeg ved at det  påvirker mig positivt. Det hjælper mig med at få eller opretholde min krop i balance. Hjælper mig med at få færre af de dage hvor “jeg går ved siden af mig selv”. Det giver mig en indre ro og afslapper min krop. Meditation hjælper mig med at fokusere på det vigtigste. Hjælper mig med at bevare mit fokus på mig. Jeg føler mig altid “sund” og på “veltilpas” efter en meditation.

Læs også: Dit autentiske jeg 

Jeg bruger guidede lyd-meditationer. Som fører mig hjælpsomt gennem meditationen.

Jeg har nu mediteret så længe at jeg næsten altid kan mærke hvilke type meditation jeg har brug for. I perioder kan meditationerne være de samme – gang på gang. Dag efter dag. Og i andre perioder flyver jeg rundt mellem de forskellige meditationer som jeg har. Jeg har efterhånden en del forskellige meditationer at vælge imellem. Så der er altid noget som passer til mit aktuelle behov.

Læs også: Lader du dig ubevidst dræne for energi? 

Jeg har i flere år mediteret. Nogle perioder flere gange om dagen. Andre gange blot en enkelt gang om ugen.

Mit udbytte af meditation er så stort at jeg for længe siden besluttede at skabe et særligt sted i mit hjem. Et sted så jeg altid kan komme til at meditere. Stedet er et ganske særligt sted som indgyder følelsen af ro, balance og tryghed.

Husk! Alle kan meditere – det er en evne som vi er født med!