Positiv distraktion: Kan kunst få os til at slappe af eller flytte vores tanker? Kan bevidst indretning med kunst give ro og lindre smerte?
Ja, ja og atter ja – positiv distraktion gør en forskel. Jeg er overbevist om at kunst kan bringe os glæde og adspredelse. At kunst kan stimulerer og skabe nye tanker. At kunst kan fungere som en positiv distraktion.
Positiv distraktion
Definitionen af positiv distraktion er faktorer i det omgivende miljø, som:
- tiltrækker sig opmærksomhed
- fremkalder positive følelser
- medvirker til at aflede os fra negative følelser og bekymrede tanker
Positive distraktioner er således et vigtig virkemiddel for heling.
Abstrakt kunst i venteværelset
Jeg er derfor både stolt og beæret over, at den psykiatriske speciallægeklinik i Maribo “PsykiatriService” har valgt et af mine malerier som en del af udsmykningen i deres venteværelse.
Vi synes dit maleri gør sig rigtig godt i venteværelset!
Mit maleri “Frit fald” er ikke anmassende, men afdæmpet, roligt og abstrakt. En rolig stimulans til fantasien som jeg håber bringer et øjebliks nysgerrighed.
Men maleriet er også en visuel fortælling om frygten i mennesket – og mennesket i frygten. Det frie fald kan være frygtindgydende men det kan også være mod. Mod til at turde.
Bonus: Se flere af mine malerier
PsykiatriService i Maribo
PsykiatriService er en specialpsykiatrisk lægeklinik, der drives af en overlæge i psykiatri i samarbejde med et specialuddannet sygeplejeteam.
Klinikken modtager patienter med henvisning fra egen læge.
Hos PsykiatriService er patienten med særlige psykiske problemstilling altid i fokus. De er garant for en grundig og kompetent udredning og behandling. De står for behandlingsforløb, der både er effektive og i øjenhøjde med patienten.
Der er tre medindehavere af PsykiatriService – Speciallæge i psykiatri Anne Bille, Specialsygeplejerske i psykiatri Lasse Bisbjerg og Specialsygeplejerske i psykiatri Louise Neubert.