Ferie er sol, sommer og afslapning. Sådan en måned har jeg lige haft. Men jeg har ikke ferie. Jeg nyder blot ø-huset og alle dets fordele.
Jeg nyder ø-husets fordele. Fordele som liggestole og parasoller. Fordele ved at kunne sidde udendørs i skygge og nyde en kold drik. Det er jo ferie! Det føles i hvert fald som ferie – når man kommer fra en lejlighed på 5. sal på Vestegnen. En lejlighed hvor støj fra motorvej og S-tog er en del af støjbilledet. Og en altan hvor man der mangler skygge og privatliv. Her er det kun fuglene der kvidre. Og en høj hæk sørger for privatlivet. Jeg elsker det.
Jeg glæder mig. Flyttebilen ankommer på søndag. Med en vognfuld af alle de ting jeg har savnet. Min seng. Mit service. Mine reoler. Ja – jeg kunne blive ved. Jeg er ved at planlægge et loppemarked i ø-huset. For to hjem skal blive til et hjem. Og lige om lidt vil vi have møbler og nips i overflod. Så der skal sorteres. Så Simple Living princippet igen efterleves og fastholdes.
Jeg undres over at jeg har behov for “mine ting” fra lejligheden. Jeg har jo et fuldt møbleret ø-hus hvor jeg altid har været glad for indretning og inventar. Pudsigt som det har ændret sig.
Færge, vejboder og hilsepligt
Feriestemningen underbygges af den hyppige transport med færge til og fra øen. En kort sejltur hvor tanker og tempo sættes ned.
Øens mange vejboder der bugner af frugt og grønt – og af marmelade og saft. Jeg nyder at gøre mine indkøb i de små boder. Jeg kan fylde min kurv med friske varer hver dag. Det bidrager bestemt til en sundere livsstil. En livsstil hvor det i højere grad end før er blevet vigtigt at værdsætte alle de flotte og fristende varer – direkte fra jorden til mit bord.
Øens venlige beboere som altid hilser. Der er en uformel “hilse-pligt” på øen. Alle hilser på hinanden uanset om man er på cykel, gåben eller i bil. Hilse-pligten har gjort at jeg altid har følt mig meget velkommen på øen.
Jeg kniber mig lige i armen. Det er rigtig nok. Det er ikke en drøm om en skøn ferie. Det er virkelighed – og livet i vores ø-hus.
